Hollywood25. juli 2011

Fuck jer selv, Danmark

Popdrengen over dem alle har ikke meget tilovers for den danske presse
Af af
Drengerøven fra Take That er ude med riven
Drengerøven fra Take That er ude med riven
 Foto: All Over

"Knep jer selv. I er en flok kusser". Robbie Williams er ikke ligefrem kendt for sine gode manerer, og under en koncert i Hamborg havde den nu helt raske stjerne da også en sviner klar til den danske presse, som han mener printede løgnehistorier efter mødet med den dårlige hummer. Det skriver Ekstra Bladet.

- Jeg ved, jeg skuffede en masse mennesker i Danmark. Hvis der er nogen af jer til stede her i aften, må I meget gerne tage denne meddelelse med hjem til jeres medier: Knep jer selv. I er en flok kusser, sagde den storsmilende Robbie fra scenekanten til stor jubel for det tyske - og det tilrejsende danske - publikum.

I dagene efter Robbie Williams' aflysning af koncerten i Parken kørte de danske medier på højtryk med historier om, hvorvidt madforgiftning nu også var den virkelige årsag til aflysningen.

Flere aviser spekulerede i, om levemanden Williams var begyndt at drikke igen, og om det kunne være årsagen til aflysningen. Men de historier havde popstjernen ikke meget tilovers for.

- Jeg kunne aldrig finde på at drikke. Specielt ikke når jeg er høj på heroin, jokede sangeren fra scenen, mens publikum kvitterede med et gigantisk jubelbrøl.

Læs også: Robbie Williams: Penge før kærlighed

Sponsoreret indhold