Hollywood28. august 2025

French Montana forlovet med Dubai-prinsessen Sheikha Mahra

Efter en dramatisk skilsmisse er Dubai-prinsessen nu forlovet med den amerikanske rapper French Montana
Rapperen French Montana har scoret sig en ørkenprinsesse.
Rapperen French Montana har scoret sig en ørkenprinsesse.
 Foto: Julie Sebadelha/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Kæmpe skuddrama under verdensstjernens French Montanas optagelser til musikvideo

Mens popdronningen Taylor Swift er blevet forlovet med sin tight end-stjerne Travis Kelce, så har den amerikanske rapper French Montana erobret en ørkenprinsesse.

Den 40-årige "Unforgettable"-stjerne er nemlig blevet forlovet med ingen ringere end Dubai-prinsesse Sheikha Mahra Mohammed Rashed Al Maktoum, der er datter af Dubais hersker, Sheikh Mohammed bin Rashid Al Maktoum.

En repræsentant kan på vegne af French Montana fortælle TMZ, at frieriet fandt sted tilbage i juni i forbindelse med året den parisiske modeuge – blot få dage efter, at rapperen selv debuterede på catwalken for 3.Paradis’ Ready to Wear Spring/Summer 2026-show.

Parret dukkede denne sommer for første gang offentligt op som kærester, hånd i hånd til flere modeuge-events i Paris.

Sheikha Mahra har dannet par med French Montana siden 2024.
Sheikha Mahra har dannet par med French Montana siden 2024.
 Foto: Instagram/@_xtianna_
https://imgix.seoghoer.dk/2025-08-28/Skaermbillede-2025-08-28-kl.-10.40.41.png
 Foto: Instagram

Den 31-årige Sheikha Mahra blev første gang kædet sammen med French Montana i oktober 2024, efter hun delte billeder af en rundvisning i Dubai med rapperen.

Inden da havde hun dog haft et dramatisk år: I juli 2024 annoncerede hun på Instagram sin skilsmisse fra Sheikh Mana bin Mohammed bin Rashid bin Mana Al Maktoum – far til hendes nu 15 måneder gamle datter.

"Kære ægtemand… Da du er optaget af andre bekendtskaber, erklærer jeg hermed vores skilsmisse. Jeg skiller mig fra dig, jeg skiller mig fra dig, jeg skiller mig fra dig," skrev prinsessen i et opsigtsvækkende opslag, hvor hun dermed vendte den islamiske skilsmissepraksis triple talaq på hovedet.

French Montana skal giftes.
French Montana skal giftes.
 Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix

Selvom metoden kun er forbeholdt mænd i islamisk lov, gjorde hun med opslaget klart, at ægteskabet var forbi.

Kort efter bekræftede hun bruddet med et billede af sig selv og datteren med beskeden: "Bare os to."

French Montana, der egentlig hedder Karim Kharbouch, har tidligere været forbundet med stjerner som Khloé Kardashian, Iggy Azalea og Rubi Rose.

Både French Montanas og Sheikha Mahras familier skal ifølge TMZ være “meget begejstrede” for forlovelsen.

Sponsoreret indhold