Hollywood4. december 2017

Fran Drescher overvejer "Alletiders barnepige"-genoplivning

Den populære TV-serie om den farverige barnepige på Upper East Side vender muligvis tilbage
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/30.3378738_0.jpg
 Foto: All Over Press

Hvis du er en af dem, der i sin tid var vild med Fran Fine, mr. Sheffield, Niles og alle de andre i TV-serien "Alletiders Barnepige", så er der godt nyt.

Fran Drescher, der både skabte og spillede den altoverskyggende hovedrolle i "Alletiders Barnepige", overvejer nemlig at puste nyt liv i serien, der kørte fra 1993 til 1999.

- Når det kommer til et "reboot", så ville jeg være åben over for det, hvis nogle ville gøre det, fortalte Fran Drescher, der i dag er 60 år gammel, til Closer Weekly.

- Men hvis der ikke er nogen, der er med på den, så prøver jeg i øjeblikket at udvikle noget andet, tilføjede Drescher.

Det er i år 18 år siden, at det sidste afsnit af "Alletiders Barnepige" rullede over skærmen, men Fran Drescher afslører, at det ikke ville være svært at få stablet en reunion på benene.

- Jeg har stadig kontakt med mange, helt sikkert, afslører skuespilleren.

- Renee Taylor (Sylvia Fine) er stadig en af mine gode venner, Charlie (Shaughnessy, der spiller Maxwell Sheffield, red.) er en af mine gode venner. For nylig gentoptog jeg kontakten med Nicholle Tom (Maggie Sheffield), og lejlighedsvis taler jeg med alle, men jeg er meget gode venner med Charlie og Renee, det er helt sikkert, lyder det fra "The Nanny"-stjernen.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/21.32436021.jpg
 Foto: All Over Press

Sådan ser Fran Drescher ud i dag. Foto: All Over Press

Fran Drescher er nok mest kendt for sin rolle som Fran Fine i "Alletiders Barnepige", men efterfølgende har hun også kreeret og spillet med i TV-serierne "La Niñera" og "Happily Divorced".

Drescher er også formand for organisationen Cancer Schmancer Movement, der kæmper for, hvor vigtigt det er at opdage og forebygge kræft på et tidligt stadie.

Da Fran Drescher var ved at indspille den sidste sæson af "Alletiders Barnepige", kæmpede hun i hemmelighed med at finde ud af, hvad hun fejlede. Først i 2000 blev hun diagnosticeret med livmoderhalskræft.

- Jeg har altid været den person, der føler, at når man er så heldig at være kendt, og man ikke bruger det til et godt formål, så lader man det virkelig gå til spilde, fortalte Drescher til Fox News tilbage i juli.

- Patienter har brug for at blive til medicinske forbrugere, for vi bruger mere tid og research på at købe, sælge og reparere vores biler, end vi gør med vores krop, som vi har det med gladeligt at lægge over på vores læger, tilføjede den tidligere kræftramte stjerne.

- Jeg var heldig, at jeg var på stadie 1, for kræften, jeg havde, voksede meget langsomt. Og jeg føler, at jeg blev kendt, fik kræft, og nu er jeg i live til at fortælle om det, fortæller stjernen om sin motivation for at engagere sig i Cancer Schmancer Movement.

I galleriet kan du se, hvordan stjernerne i "Alletiders Barnepige" ser ud i dag.

"Alletiders Barnepige": Sådan ser de ud i dag

Sponsoreret indhold