Hollywood22. august 2014

Frækt undertøj lokker Britney Spears til Danmark

Sangerinden gæster det danske kongerige til september
Britney Spears gæster Forum til september
Britney Spears gæster Forum til september
 Foto: AOP



Allerede som teenager gjorde hun sig bemærket for sin letpåklædte stil, og undertøj er da også en af sangerinden Britney Spears store interesser.

Så stor, at hun i juli måned kunne afsløre, at hun sammen med den danske lingerivirksomhed Change har startet et firma, der gør det muligt for verdensstjernen selv at stå bag et brand for kæden.

Når lanceringen af "The Intimate Britney Spears" finder sted, kommer det til at foregå ved et modeshow torsdag den 25. september i Forum i København, og her vil verdensstjernen selv være til stede.

LÆS OGSÅ: Hør Britney Spears uden autotune - hvis du tør

LÆS OGSÅ: Wauw! Så lækker er Britney Spears blevet

LÆS OGSÅ: Britney Spears søger dobbeltgænger

- Det var faktisk Britney Spears, der spurgte os, om vi skulle lave et brand sammen. Til at begynde med vidste vi ikke helt hvilket ben, vi skulle stå på, men da hun viste os sine idéer, var vi ikke i tvivl - det her ville blive banebrydende, siger grundlægger og direktør for Change, Claus Walther Jensen.

Om kollektionen udtaler Britney Spears selv:

- Min vision for "The Intimate Britney Spears" er at designe undertøj, der er sexet, luksuriøst og behageligt på samme tid, siger sangfuglen, der dog lader danske kunstnere om at stå for de musikalske indslag ved sin lancering.

Således er både Joey Moe og Ida Corr på scenen, mens Christiane Schaumburg-Müller O'Connor skal være aftenens vært.

Newspaq

Sponsoreret indhold