Hollywood29. september 2015

Matt Damon afslører: Folk troede, jeg var bøsse

Matt Damon var offer for homo-rygter i 90ernes Hollywod.
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/2010/kendte-udland/oktober/onkel-damon1-jpg.jpg
 Foto: All Over

LOS ANGELES/SE og HØR: I midten af 90erne var der ingen Caitlyn Jenner. Ellen DeGeneres' sit-com var blevet lukket ned, efter hun sprang ud som lesbisk. Will & Grace havde ikke haft premiere, og ingen præsidentkandidat turde støtte homoægteskaber.

Siden er der som bekendt sket meget i Hollywood. Og nu fortæller skuespilleren Matt Damon om den svære tid.

- Da Ben (Affleck, red.) og jeg begyndte karrieren, var der rygter om, at vi var bøsser, fordi vi var to fyre, der arbejdede på et manuskript, sigerDamon til det britiske dagblad, The Guardian.

Det var filmen 'Good Will Hunting' de to purunge drenge, arbejdede på.

- Det satte os i en mærkelig situation, fordi vi jo var nødt til svare, siger Damon, der altid har været en stor støtte af homoseksuelles rettigheder, forklarede han til avisen.

Forleden måtte han endnu engang tale om emnet, da han var gæst i Ellen Degeneres' talkshow:

- Det må være svært at være skuespiller og springe ud. Jeg synes, at man bliver en bedre skuespiller, hvis folk ikke kender til ens privatliv. Og ens seksualitet er jo en stor del af privatlivet. Det burde være noget, man kunne holde for sig selv, forklarer Damon.

Damon aflivede dog sine egne Hollywood-homo-rygter, da han blev gift med Luciana i 2005.

Sponsoreret indhold