Hollywood24. marts 2016

Fodboldlegenden Johan Cruyff er død

Fodboldverdenen har mistet en af de helt store legender
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/johan_cruyff_doed.jpg
 Foto: AOP

Han tryllebandt en hel fodboldverden gennem 20 år som spiller. Torsdag døde hollandske Johan Cruyff af kræft – bare 68 år gammel.

- 24. marts 2016 døde Johan Cruyff fredfyldt i Barcelona, omgivet af sin familie efter en hård kamp mod kræft. Det er med stor sorg, vi beder jer respektere familiens privatliv i sorgens tid, står der på Johan Cruyffs blog.

Cruyff vil især blive husket for sin tid i FC Barcelona, hvor han spillede fra 1973 til 1978. Han spillede 143 kampe for det spanske storhold og scorede 43 mål.

Hollænderen var træner i netop FC Barcelona fra 1988 til 1996. I 1994 skiftede Michael Laudrup til ærkefjenden Real Madrid efter længere tids uenigheder med Cruyff.

Heldigvis er der masser af klip som det her, der minder os om hvor fantastisk en fodboldspiller Johan Cruyff var.

https://imgix.seoghoer.dk/johan_cruyff_barcelona.jpg

15. marts 1978: Johan Cruyff er selvfølgelig med, da Barcelona vinder 2-1 på hjemmebanen Nou Camp over Aston Villa (Foto: AOP)

Sponsoreret indhold