HollywoodI går

Fifth Harmony gør klar til comeback - men én stjerne mangler

Det tidligere X Factor-fænomen Fifth Harmony gør klar til et brag af et comeback i 2026 – men én af de originale medlemmer er stadig ude i kulden
Ally Brooke, Normani Hamilton, Lauren Jauregui, Dinah Jane Hansen og Camila Cabello optræder som Fifth Harmony i 2014.
Ally Brooke, Normani Hamilton, Lauren Jauregui, Dinah Jane Hansen og Camila Cabello optræder som Fifth Harmony i 2014.
 Foto: Owen Sweeney/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Pinligt? Camila Cabello optræder for en næsten tom arena

Det bliver uden superstjernen Camila Cabello, når girlpower-gruppen Fifth Harmony efter otte års pause planlægger at genopstå som kvartet.

Ifølge The Hollywood Reporter er de fire resterende medlemmer – Normani, Ally Brooke, Dinah Jane og Lauren Jauregui – i fuld gang med at planlægge et comeback, der skal kulminere i en turné og en eksklusiv dokumentarfilm.

Siden gruppen gik på ubestemt pause i 2018, har fans ventet spændt på et comeback.

Gruppen blev oprindeligt dannet i 2012 i den amerikanske udgave af The X Factor, og slog hurtigt igennem med megahits som “Work From Home” og “Worth It”.

Hverken Ally Brooke, Dinah Jane, Normani Kordei eller Lauren Jauregui har for alvor fået gang i solokarrieren, så nu prøver de igen som en samlet enhed.
Hverken Ally Brooke, Dinah Jane, Normani Kordei eller Lauren Jauregui har for alvor fået gang i solokarrieren, så nu prøver de igen som en samlet enhed.
 Foto: Evan Agostini/Invision/AP/Ritzau Scanpix

Men allerede i 2016 valgte Camila Cabello at forlade gruppen til fordel for en solokarriere, og siden da har rygterne om interne gnidninger svirret.

Selvom Camila Cabello ikke er en del af planerne, bliver det stadig et følelsesladet gensyn for mange fans.

De fire tilbageværende piger planlægger nemlig at dokumentere hele deres comeback – fra de første møder til de første skridt på scenen – i en ny dokumentarfilm, der skal optages under en endnu hemmelig turné i 2026.

Og bag kulisserne står en velkendt støtte: Ally Brookes mand, musikmanager Will Bracey, som ifølge THR er hovedarkitekten bag gruppens genforening.

Camila Cabello forventes ikke at tage del i den kommende reunion.
Camila Cabello forventes ikke at tage del i den kommende reunion.
 Foto: Danny Moloshok/Reuters/Ritzau Scanpix

Camila Cabello har travlt med solokarrieren, men skal man tro meldingerne fra tidligere på året, så kunne hun måske også drage fordel af en Fifth Harmony-turné.

Der var i hvert fald ret tomt, da den 28-årige sangfugl gav koncert i Atlanta. Det kan du se meget mere om her.

Sponsoreret indhold