Farrah Fawcett: Døde inden brylluppet

Den amerikanske skuespiller Farrah Fawcett, der var en af 1970'ernes største sexsymboler, er død af kræft. Det bekræfter hendes talsmand overfor tv-stationen CNN.
Farrah Fawcett, der fik sit gennembrud med tv-serien 'Charlies Angels', fik i 2006 konstateret kræft i tyktarmen. Hun blev 62 år.
Fawcetts død kommer to uger efter, at familien oplyste, at hendes tilstand blev stadig værre. Hun døde på et hospital i Los Angeles, hvor hun blev indlagt i april. Her nåede hun at tage afsked med sin familie, partneren Ryan O'Neal og parrets søn Redmond O'Neal.
Ryan O'Neal fortalte fornyeligt i et interview, at han planlagde at fri til Fawcett, men parret nåede ikke til alters, inden døden indhentede hende. Hendes modige kamp mod kræften blev tidligere i år vist i en meget omtalt dokumentarfilm på amerikansk tv, 'Farrah's Story'.