
Ny bizar udvikling: Fængslet mand siger, han er Princes søn!

LOS ANGELES/SE og HØR: Måske havde Prince alligevel en søn.
Tirsdag i USA kan CBS News afsløre, at manden Carlin Q. Williams, mener, at han er Princes søn - og dermed arving til den imponerende formue, den blot 57-årige sanger efterlod sig.
WIlliams har allerede erklæret sig arving - og hvis en DNA test beviser det, han siger, så er han enearving til formuen på langt over to milliarder.
Carlin sidder i fængsel for at have været i besiddelse af en ikke registreret pistol i byen Florence, Colorado. Ifølge retsdokumenter siger hans mor, at hun mødte Prince i lobbyen af et hotel i Kansas City i juli 1976.
Ni måneder senere blev Carlin født.
- Hvis han viser sig at være Princes søn, så arver han alt, og hans søskende får intet. Der er en enorm skål med guld for enden af regnbuen, hvis det viser sig at være rigtigt, siger advokaten, Scott Robinsen til 9NEWS.
Prince døde i april. Han blev 57 år.

