Hollywood23. november 2007

EVA LONGORIA: HUSMOR BAG KØDGRYDERNE

Privat er den skønne skuespiller fra ”Desperate Housewives” et rigtigt familiemenneske, der er vild med at lave mad – især til sin mand
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-udland/evakodgryder1jpg-jpg.jpg

Rollen som den forkælede Gabrielle, hvis største problem er, hvilken kjole hun skal købe og som absolut ikke kunne drømme om at røre en finger i køkkenet, ligger milevidt fra den private Eva Longoria.
Hun har nemlig fundet ud af, at vejen til en mands hjerte går igennem hans mave, og derfor elsker hun at lave mad til ægtemanden Tony Parker, som hun blev gift med i juli sidste år.

- Jeg laver præcis det, som han gerne vil have at spise. Hvad som helst - så hver dag er som en ny date, fortæller Longoria.
Derfor er der ikke noget at sige til, at Tony Parker er stor fan af sin hustrus kulinariske kreationer.
Netop på grund af sin gastronomiglæde har Eva kastet sig ud i restaurantprojektet BESO, som betyder kys på spansk. BESO ligger i Hollywood, og det er stjernekokken Todd English, som er chef i køkkenet, der skal servere mexicansk-amerikansk mad.
- Jeg elsker at lave mad. Jeg er rigtig madmor i min familie, så restauranten er en slags forlængelse af mit eget hjem. Det føles, som om alle nu kan komme og spise i min dagligstue, siger Longoria, som har flere af sine egne opskrifter på restaurantens menukort.

På trods af den stjernestatus, som Eva Longoria lynhurtigt har opnået via sin medvirken i den populære "Desperate Housewives", har hun formået at holde begge ben på jorden.
Det skyldes ifølge hende selv, at hun har et godt forbillede i sin udviklingshæmmede søster, Liza.
- Jeg så hende overkomme små forhindringer hver dag som f.eks. at binde sine snørebånd, tage en trøje på og komme ud ad døren. Og på trods af hendes tilstand tog hun bussen til arbejde hver dag og kom hjem og hjalp med aftensmaden. Derfor tager jeg ikke mit liv og gode helbred for givet, fortæller Eva.

Sponsoreret indhold