Hollywood30. juni 2009

Erik Mykland: Slut med damer, fest, ballade og fodbold

”Myggen” var et underholdende indslag, da han spillede i Danmark – både som midtbanegeneral i FCK og lige så overraskende (læs: stangstiv) i hovedstadens natteliv
Erik "Myggen" Mykland kedede sig aldrig, når han gik i byen i det københavnske natteliv
Erik "Myggen" Mykland kedede sig aldrig, når han gik i byen i det københavnske natteliv
 Foto: Privat

- Jeg stopper, mens legen er god, siger Erik Mykland.

Erik Mykland har ellers aldrig været bange for at lege. Da han i sin tid spillede for Don Ø og FCK var alle jo officielt glade for hans bedrifter på grønsværen. Men det var så som så med begejstringen, når han slog sig løs i det københavnske natteliv.

Trods familien derhjemme holdt han sig ikke tilbage, når der skulle lægges arm midt på Skt. Hans Torv, eller når champagnen skulle nydes på alskens natklubber.

Men nu er det altså slut.

Dropper også fodbolden

De er ellers vilde med ham oppe i Norge og jublede for et år siden. Den 9. juli meddelte Erik Mykland, at det var tid til comeback, og det blev for den norske fodboldklub Start.

Men nu bliver det mere slut end start.

- Start har givet mig alle tiders chance, og jeg er taknemmelig for, at klubben har lagt forholdene til rette for mig. Jeg synes, det er synd, at jeg føler, jeg nu må give mig. Men jeg har tænkt meget over det i nogle uger og har besluttet, at det er den rigtige afgørelse at stoppe.

- Det bliver hårdt at slippe drengene på holdet og alle Start-tilhængerne. Jeg trives usædvanlig godt i omklædningsrummet og har mange venner der, siger Myggen - der har en fortid i bl.a. FCK - til klubbens hjemmeside.

Afgørelsen kalder han definitiv, bl.a. fordi han vil flytte tilbage til familien i Oslo.

Sponsoreret indhold