Hollywood20. maj 2014

Er han sindssyg? Nu skal Pistorius mentalundersøges

Den mordsigtede sportsatlet skal gennemgå flere tests
Af af
Oscar Pistorius skal mentalundersøges - derfor er retssagen mod ham udsat til 30. juni
Oscar Pistorius skal mentalundersøges - derfor er retssagen mod ham udsat til 30. juni
 Foto: AOP




Den mordsigtede sportsatlet Oscar 'Bladerunner' Pistorius er i dag, tirsdag, blevet beordret til at gennemgå en mentalundersøgelse, som kan tage op til 30 dage.

Det skriver det britiske medie Sky News.

Undersøgelsen af Oscar Pistorius, der er anklaget for at have skudt og dræbt sin modelkæreste i februar sidste år, begynder 26. maj og skal foregå på det topmoderne Weskoppies hospital, der ligger i den Sydafrikanske by Pretoria, hvor også retssagen mod sportsstjernen finder sted.

Af den grund er retssagen blevet udsat til den 30. juni, mens mentalundersøgelsen finder sted.

LÆS OGSÅ: Oscar Pistorius i gråd: Undskyld jeg dræbte jeres datter

Det var chefanklageren i sagen, der krævede en undersøgelse af Oscar Pistorius.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/3972d49292664d7fad56d98ff060d09f.jpg



Oscar Pistorius i gråd, mens han sidder på sin plads i retslokalet i Pretoria (Foto: AOP)


Det skete, efter en psykiater i sidste uge fastslog, at Bladerunner, som Oscar Pistorius kaldes grundet sine benproteser, har haft så traumatiske oplevelser i sit 27 år lange liv, at han lider af angst.

Chefanklager Gerrie Nel udtalte i sidste fra sin plads i retsbygningen i Pretoria, at 'der ikke er andre muligheder' end at lade eksperter undersøge Oscar Pistorius' mentale tilstand.

I dag har dommeren Thokozile Masipa så godkendt en undersøgelse af Oscar Pistorius.

LÆS OGSÅ: Oscar Pistorius: Jeg skreg 'skrid for helvede'

Anmodningen kom efter, at psykiateren Merryll Vorster i sidste uge gav sin vurdering af, hvilket sind der gemmer sig bag den mordsigtede sportsstjerne. Merryll Vorster slog fra sin plads fast, at Oscar Pistorius har været udsat for flere traumatiske oplevelser, der har givet ham psykiske ar på sjælen. Det mest traumatiske var, da Oscar Pistorius i en alder af blot 11 måneder måtte undergå en dobbeltamputering af sine ben, fordi han var født med misdannede ben.

- Han har været alt for ung til at forstå, hvad der skete. Ingen kunne trøste ham, fortalte pyskiateren Merryll Vorster.

Også Oscar Pistorius' afdøde mor har ifølge psykiateren haft en negativ indvirkning på sporstjernen. Hendes trang til at sove med en pistol under hovedpuden har således 'øget Pistorius' mentale stresstilstand', lød det fra Merryll Vorster.


https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/1b8623df003c4b26aa6dadfd3a142eec.jpg



Oscar Pistorius holder sig for ørene, mens han hører på vidneudsagn i retssagen mod ham (Foto: AOP)


Retssagen mod Bladerunner begyndte 2. marts - og flere gange undervejs er retssagen blevet stoppet, fordi Oscar Pistorius brød sammen - enten på vidneskranken eller tilhørerpladsen. Han har grædt utallige gange, hulket og endda kastet op.

Men den sydafrikanske journalist Jani Allen kaldte i påsken alt dét for spil for galleriet.

LÆS OGSÅ: Anklager: Oscar Pistorius er psykisk syg

- Oscar, jeg ser på dig, mens du jamrer og brækker dig i vidneskranken. Du repræsenterer virkeligt alt, hvad Vesten afskyr om hvide sydafrikanere, lyder det anklagende fra journalisten, der også har anklaget den 27-årige sportsstjerne for at have modtaget fået skuespiltræning i at græde.

I et åbent brev, som hun sendte i påsken, hævdede journalisten, at Oscar Pistorius har fået hjælp af 'en nær ven' i, hvordan man græder, så han fremstod mere uskyldig under retssagen mod ham, der lige nu kører i den Sydafrikanske by Pretoria. Jani Allen beskrev i sit brev den vindende handicapløber som en 'falsk helt, der har forrådt folk og skuffet sine fans'.

Også den dræbte models mor, June Steenkamp, har anklaget Oscar Pistorius for at spille på sine følelser flere gange, når han hulkende brød sammen i retslokalet i Pretoria.

Oscar 'Bladerunner' Pistorius har indrømmet, at han skød og dræbte sin modelkæreste Reeva Steenkamp natten til den 14. februar 2013 i parrets hjem i den Sydafrikanske by Pretoria. Men selv hævder sportsstjernen, at han dræbte sin kæreste ved en fejl, fordi han forvekslede hende med en indbrudstyv.

Bladerunner risikerer fængsel på livstid, hvis han kendes skyldig i overlagt mord.

Sponsoreret indhold