Hollywood19. marts 2018

Efter Zayn: Er Gigi Hadid videre med Lewis Hamilton?

I sidste uge meddelte Zayn Malik og Gigi Hadid, at de var gået hver til sit, og nu bliver modellen kædet sammen med en ny mand
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/10.9448669br.jpg
 Foto: All Over Press

Gigi Hadid, 22, og Zayn Malik, 25, gjorde det i sidste uge officielt, at de efter to år sammen var gået hver til sit.

Og allerede nu bliver modellen kædet sammen med en ny kendismand. Ifølge Mirror flirter Zayn Maliks eks med racerkøreren Lewis Hamilton, 33.

Hadid og Hamilton har tidligere på måneden indspillet en reklame sammen for det amerikanske tøjmærke Tommy Hilfiger, og nu hævder Mirror, at de to sender "flirtende SMS'er" til hinanden.

- De har en god forbindelse, afslører en kilde til Mirror.

Det er ikke første gang, rygter om Gigi Hadid og Lewis Hamilton florerer.

Tilbage i 2015 hyggede parret sig i Monaco, lige efter hun brød med sangeren Cody Simpson.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/10.4902766g.jpg
 Foto: All Over Press

Gigi Hadid og Lewis Hamilton fotograferet sammen under modeugen i New York i juli 2015. Foto: All Over Press

Gigi Hadid er ikke den første smukke kendiskvinde, som Lewis Hamilton ifølge rygterne har haft fingre i. Tidligere er han blevet kædet sammen med Nicole Scherzinger, Rita Ora og Rihanna.

I sidste uge offentliggjorde Gigi Hadid og Zayn Malik, at de efter to år var gået fra hinanden.

I to år var sangeren og supermodellen et af de mest feterede par i Hollywood, men nu er det forbi mellem Zayn Malik, 25, og Gigi Hadid, 22. Det var parret selv, der i sidste uge annoncerede bruddet på deres Twitter-profiler. Artiklen fortsætter under tweetet.
– Gigi og jeg har haft et meget kærligt, meningsfyldt og sjovt forhold, og jeg har meget stor respekt og beundring for Gigi som kvinde og ven. Hun har en fantastisk sjæl. Jeg er meget taknemlig over, at vores fans respekterer denne vanskelige beslutning, vi har truffet, og vores ønske om fred og privatliv i denne stund. Vi elsker jer, skrev det tidligere One Direction-medlem Zayn Malik på sin Twitter-profil. Gigi bruger heller ikke andet end rosende vendinger om sin eks. – Meddelelser om brud virker ofte upersonlige, for man kan på ingen måde sætte ord på, hvad to mennesker oplever sammen over et par år ... Ikke bare i forholdet, men i livet generelt. Jeg er for evigt taknemlig for kærligheden, tiden og de livslæringer, som ”Z” og jeg har delt. Jeg vil intet andet end det bedste for ham og vil fortsætte med at støtte ham som en ven, som jeg har kæmpe respekt og kærlighed for, skriver modellen på sin Twitter. Artiklen fortsætter under tweetet.
Rygterne om en romance opstod i november 2015, da parret forlod American Music Awards sammen. De bekræftede dog først deres forhold i maj 2016, da de gik sammen på den røde løber til Met Gala.

Sponsoreret indhold