
Er det her virkelig Taylor Swift? Sådan har vi aldrig set hende før
Taylor Swift "The Life of a Showgirl"
LÆS OGSÅ: Pop-alarm! Taylor Swift afslører "The Life of a Showgirl" cover og udgivelsesdato
Taylor Swift har smidt både cardigan og countryhat og er trådt direkte ind i en glitrende showgirl-drøm, der kunne gøre selv Las Vegas misundelig.
På de fire nye albumcovers til hendes kommende plade "The Life of a Showgirl" er superstjernen næsten ikke til at kende.
På hovedudgaven møder vi en Taylor indhyllet i et portofino-orange glitterunivers, der oser af sved, vaniljeparfume, dekadence og tung makeup.
Derudover kan fans få fingrene i fire forskellige limited edition-covers, som nærmest er små kapitler i en glamourroman.

"It’s Beautiful"-udgaven er ren old Hollywood med perler, højt hår og et blik, der kunne smelte selv det hårdeste paparazzihjerte.
"It’s Frightening" viser en mere dramatisk side – mørke skygger, teatralsk eyeliner og et outfit, der næsten ligner et kostume fra en noir-film.
"It’s Rapturous" er Taylors mest forførende look til dato: bar skulder, skinnende satin og en næsten drømmende, fjern blikretningm og sidst men ikke mindst den legesyge "Sweat and Vanilla Perfume" med uendelige mængder party-glimmer.

Fans skal være hurtige, hvis de ønsker at få fat i de fire versioner, der kun er til salg i 72 timer.
"The Life of a Showgirl" rammer hylderne og streamingtjenesterne den 3. oktober.
Se alle billederne i galleriet øverst i artiklen.
