Er Depp i familie med dronningen?
Han er konge i Hollywood, og hun er dronning i Storbritannien. 2 vidt forskellige måder at være overhoved på, men Johnny Depp og dronning Elizabeth har måske mere til fælles end først antaget.
Det mener slægtsforskeren Nick Barratt.
Læs også: Depps ekstreme slankekur
- Da jeg undersøgte Johnnys historie, opdagede jeg et link til den kongelige familie. Senere lavede jeg et familietræ, der viser, at de er i familie. Vi skal mere end 500 år tilbage i tiden for at nå punktet, siger dr. Barratt, som er redaktør for magasinet Your Family History. Det skriver Seher.no.
Hans arbejde viser, at Depp i 20. led er slægtning til dronning Elizabeth, og Barratt mener at have sporet navnet Deppes, der er skuespillerens forfædres navn tilbage til det 14. århundrede i England.