Hollywood13. maj 2011

Endnu et nederlag til Charlie Sheen

Eks’en har afvist skuespillerens krav
Charlie Sheens tilværelse er ikke egnet for børn
Charlie Sheens tilværelse er ikke egnet for børn
 Foto: All Over

Efter at have tabt kampen om sine 2-årige tvillingedrenge til børnenes mor, Brooke Mueller, prøvede Charlie Sheen i weekenden at få ekskonen Denise Richards til at overlade deres to døtre, Sam, 7, og Lola, 5, til ham i weekenderne. Men det blev til et rungende nej.

Parret har ellers et godt forhold til hinanden, men så længe Denise ikke er sikker på, at skuespilleren magter jobbet som far, må han undvære pigerne. Og eks'ens bekymring må siges at være reel nok. Charlie Sheen er kendt for sit vilde liv med sprut, stoffer og pornopiger, så han løber formentlig ikke af med præmien som Årets Far inden for den nærmeste fremtid.

Ifølge forlydender vil Charlie ikke kæmpe om døtrene i retten. Men den kamp ville vist også være mere eller mindre afgjort på forhånd, skuespillerens livsstil taget i betragtning.

FÅ FLERE HOLLYWOOD-UPDATES PÅ WWW.KIGIND.COM

Sponsoreret indhold