Hollywood21. september 2015

Emmys fra Los Angeles i nat: Endelig vandt Jon Hamm

TV-branchen fejrede sig selv i L.A., søndag aften.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/hamm.jpg
 Foto: All Over

LOS ANGELES/SE og HØR: Endelig.

Jon Hamm, 44, kendt som Don Draper i AMC-serien "Mad Men" har været nomineret til hele SYV Emmys, inden han vandt søndag aften i L.A. Det var på tide, at den anmelderroste skuespiller fik sin anerkendelse.

- Der må være sket en fejl. Jeg er nomineret i samme kategori som så mange dygtige skuespillere, sagde en rørt Jon Hamm i Microsoft Center i Downtown Los Angeles.

Men den var god nok. Den gyldne statuette for bedste mandlige hovedrolle i en dramaserie tilhører nu 'Don Draper'. Han var nomineret side om side med Bob Odenkirk fra “Better Call Saul," Kyle Chandler fra "Bloodline," Kevin Spacey fra "House fra Cards," Jeff Daniels fra "The Newsroom," og Liev Schreiber fra "Ray Donovan."

"Mad Men" kørte for sidste gang over de amerikanske tv-skærme i foråret.

Sponsoreret indhold