Hollywood6. september 2007

ENDELIG GRAVID

Halle Barry og hendes kæreste Gabriel Aubry venter deres første barn sammen til marts næste år
https://imgix.seoghoer.dk/media/sehoer/hallegravidgravid-jpg.jpg

Den 41-årige skuespiller er slet ikke til at skyde igennem for øjeblikket. Hun er nemlig langt om længe blevet gravid og er nu tre måneder henne med ønskebarnet.

Det bekræfter Halle Berry i en e-mail, som hun har sendt til den amerikanske vært på TV-showet "Access Hollywood".

- Ja, jeg er tre måneder henne i min graviditet! Gabriel og jeg er så lykkelige, og jeg har ventet i lang tid på det her øjeblik i mit liv. Nu bliver de næste syv måneder de længste i mit liv! skriver stjernen i e-mailen.

Halle Berry har da heller aldrig lagt skjul på, at hun længtes efter at skabe sin egen familie.

- Det er ikke fordi, jeg ikke har mere at opnå, men jeg synes, at jeg er det sted i mit liv nu, hvor jeg har indset, at jeg har brug for noget mere at stå op til om morgenen. Og det er børn, sagde skuespilleren så sent som i april.

Nu er drømmen endelig gået i opfyldelse sammen med kæresten Gabriel, som hun har kendt i snart to år.

Sponsoreret indhold