Emmy-priser: Her er årets bedste dramaserie
![Holdet bag Breaking Bad](https://imgix.seoghoer.dk/media/23c46dc682d341c8b6dcb87573a680b8.jpg?auto=format,compress&fit=min&crop=faces,entropy&ar=394:221)
For andet år i træk har den amerikanske hitserie 'Breaking Bad' vundet den prestigefulde Emmy-statuette for årets bedste dramaserie ved prisuddelingen i Los Angeles.
Men her stopper festen ikke.
Serien om den narkosælgende, kræftsyge skolelærer hev også andre eftertragtede priser hjem under Emmy-festen, der blev afholdt natten til tirsdag dansk tid.
LÆS OGSÅ: Transseksuel stjerne nomineret til Emmy
Seriens hovedrolleindehaver, skuespiller Bryan Cranston, kunne lige som serien forlade Los Angeles med en statuette under armen.
![https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/6ae3e9fe55e24275bce94e67b4dc204f.jpg](https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/6ae3e9fe55e24275bce94e67b4dc204f.jpg?auto=format,compress&fit=min&crop=faces,entropy)
Her ses holdet under Emmy Awards 2013 (Foto: AOP)
Han vandt prisen som bedste skuespiller i en dramaserie for rollen som Walther White. Og for rollen som den "bitch"-råbende Jesse Pinkman blev Aaron Paul belønnet med prisen som bedste birolleskuespiller i en dramaserie.
Og også Anna Gunn, der spiller Skyler White, høstede en pris for bedste birolleskuespillerinde.
- Det er en fantastisk måde at sige farvel til vores serie på, udtalte seriens skaber, Vince Gilligan Reuters.
Det sidste afsnit af serien er rullet over skærmen i USA efter femte sæson. Herhjemme kan serien blandt andet ses på Netflix.