Hollywood2. april 2017

Elton John: Mine børn skal ikke arve alt

Den 70-årige sanger Elton John mener, at sønnerne skal lære at arbejde for føden, derfor kommer de ikke til at arve hele hans formue.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/el00.jpg
 (Foto: All Over Press)

Elton John er god for en formue på knap 1,9 milliarder kr. Sidste år var hans indkomst 290 millioner kr.

Så børnene Zachary og Elijah, som "Candle in the wind"-sangeren har sammen med sin mand David Furnish, kommer ikke til at lide nogen økonomisk nød, når Elton en dag dør.

Men den legendariske sanger kommer ikke til at efterlade dem med hele formuen. Og det er der en helt speciel grund til.

– Børnene skal bestemt ikke arve alt. Jeg tror, det vil være usundt for dem, hvis de ikke lærer at arbejde for deres penge, siger Elton John, der selv har været god til at bruge penge.

- De skal ikke bare tro, de er født med en guldske i munden. De skal lære at have respekt for penge, og at de skal gøre sig fortjent til dem, lyder det fra Elton John.

Derfor lærer de to drenge på henholdsvis seks og fire år, hvordan man varetager de huslige pligter - selvfølgelig mod betaling.

- Så får de lidt lommepenge, som jeg nu synes, de har fortjent, men også her er der betingelser, fortæller den succesfulde sanger og fortsætter:

- Hvis de f.eks. får tre pund, skal de give ét pund til velgørenhed, ét pund skal spares op, og det sidste kan de snolde for. Det er en god måde at lære dem noget om penge, siger Elton John, der rundede de 70 år i lørdags.

Han tilføjer dog, at når han er død, får børnene dog nok til at klare de almindelige fornødenheder, men heller ikke mere.

Elton John er lige nu på verdensturné, der bl.a. briner ham til Sønderborg den 15. juni.

Læs meget mere om Elton John i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold