Hollywood6. januar 2016

De kendte i total-panik: El Niño smadrer Hollywood

Storm efter storm indtager Hollywood og har sendt hele det sydlige Californien i panik-tilstand.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/laelnino.jpg
 Foto: All Over

LOS ANGELES/SE og HØR: Da vi bad om regn til det tørkeramte Los Angeles, var det ikke lige det her, vi mente.

De kendte i Hollywood betragter lige nu deres by forvandle sig fra en solrig palme-oase til et vanvittigt inferno af regn og mudder. El Niño drevne storme smadrer lige nu løs på L.A., og det har sendt byen i total panik. El Niño er opvarmningn af det tropiske Stillehav, og det påvirker hele den amerikanske vestkyst på dramatisk manér. De sidste fem vintre har budt på temperaturer mellem 25-30 grader celsius og non-stop sol, og derfor virker dette år dog også ekstra ekstremt for "englene", der døjer med vandmasserne og kolde temperaturer. Tirsdag nåede kviksølvet aldrig over 60 Fahrenheit - altså blot 16 grader Celsius.

I en sjælden regn-pause onsdag morgen ramte et jordskælv sågar. Det rystede hele L.A. godt og grundigt. Skælvet målte ifølge den lokale TV-station FOX11 4.8 på Richterskalaen og startede laviner af mudder i forstæderne. Indtil videre er der ikke nogen, der er meldt såret.

L.A. har været ramt af ekseptionel tørke siden 2011, og derfor har byen naturligvis brug for regnen. Men folk har svært ved at håndtere det, fordi de slet ikke er vant til det. Det betyder, at trafikken snegler sig af sted, og restauranter og caféer simpelthen lukker, fordi folk ikke kan komme frem.

TV-værten Larry King bemærkede tørt og ironisk på Twitter, at han var overbevist om, at El Niño havde samme styrke som de storme, der ramte Noahs Ark i Biblen. Skuepilleren og sangeren, Hillary Duff, delte dette billede tirsdag, der tydeligt viser, hvor meget regn L.A. har fået:

La rain ain't messin around

A photo posted by Hilary Duff (@hilaryduff) on

Jan 5, 2016 at 9:17am PST

El Niño ventes først af være gået i neutral i slutningen af foråret - og Los Angeles kan stadig nå at modtage meget regn, inden regnsæsonen slutter i marts. Det er indtil videre den stærkeste El Niño nogensinde, hvilket betyder, at Stillehavet er 2.3 grader Celsius varmere end normalt.

Sponsoreret indhold