
Efter ti år: Nu skal Sara Bareilles og Joe Tippett endelig giftes

LÆS OGSÅ: Afslører på den røde løber: Reba McEntire og Rex Linn er blevet forlovet
Kærligheden blomstrer fortsat mellem Sara Bareilles og Joe Tippett, og nu er der for alvor sat fart på bryllupsforberedelserne.
Det mangeårige par har nemlig fået deres vielsesattest i hus – og datoen ser ud til at blive noget ganske særligt.
Den 21. september kan parret fejre ti år sammen – og meget tyder på, at netop den dag bliver kulminationen på deres kærlighedshistorie, når de siger ja til hinanden.
Joe Tippett har tirsdag delt et opslag af "Love Song"-sangerinden, hvor de afslører, at de altså nu officielt har fået fingrene i deres vielsesattest.
"Får vurderet lidt ejendom," lyder den skæve billedtekst fra Joe.

Den Grammy-vindende sangerinde og skuespilleren har været sammen siden 2015, og de offentliggjorde deres forlovelse på årets første dag i 2023.
Historien om deres møde er som taget ud af en musical – bogstaveligt talt. De fandt nemlig hinanden under arbejdet med "Waitress", hvor Sara skrev musikken og senere selv spillede hovedrollen, mens Joe havde den oprindelige rolle som Earl i opsætningen i sommeren 2015.
I et interview med People har Bareilles tidligere afsløret, at de længe har været i gang med at planlægge den store dag. Men hun har også givet et klart svar på, hvad gæsterne ikke skal forvente til festen.
– Åh, Gud, nej, lød det nemlig prompte på spørgsmålet, om hendes Broadway-kolleger skal synge til vielsen.

– Jeg vil bare gerne have, at mine kan slappe af og nyde et glas champagne. Jeg vil have masser af tæpper, hvis det bliver koldt. Maden skal være fantastisk, og musikken skal være god. Det skal føles indbydende og som et sted, hvor alle har lyst til at være.
Sara Bareilles slog for alvor igennem i 2007 med hittet "Love Song", som gav hende et internationalt gennembrud og flere Grammy-nomineringer.
