Efter forlist forlovelse: Kate Hudson kysser på ny fyr

Foto: All Over Press

Der er opstået sød musik mellem Hollywood-skuespillerinden Kate Hudson og musikeren Danny Fujikawa.

Den 38-årige filmstjerne og Fujikawa, der også står bag pladeselskabet Lightwave Records, stod onsdag aften officielt sammen på den røde løber til premieren på Hudsons mors - den Oscarvindende skuespillerinde Goldie Hawns - nye film, "Snatched".

Det skriver People, der har delt flere billeder af parret, der kysser hinanden foran fotograferne.

Ifølge magasinet delte Hudson også flere små klip af parret sammen på det sociale medie Snapchat, mens parret gjorde sig klar til premieren.

Her skrev skuespillerinden ifølge People: "skat, du ser så lækker ud" til et klip af Danny Fujikawa.

Parret blev spottet sammen for første gang tilbage i marts, men det er først i anledning af premieren på Hudsons mors film, at Hudson og Fujikawa står frem sammen.

Kate Hudson var fra 2000 til 2007 gift med The Black Crowes-frontmanden Chris Robinson, som hun har sønnen Ryder 13 år med.

Fra 2010 og 2014 dannede hun par med Muse-forsangeren Matt Belamy, Bellamy, som hun har sønnen Bingham på snart seks år med. Parret var også forlovet, men nåede aldrig til alters inden bruddet.

 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close