Hollywood19 timer siden

Efter to års forlovelse: Blac Chyna og Derrick Milano går fra hinanden

Så gik den ikke længere for Blac Chyna og Derrick Milano. Parret afslører, at de efter to års forlovelse har valgt at kaste håndklædet i ringen
Blac Chyna er tilbage på singlemarkedet.
Blac Chyna er tilbage på singlemarkedet.
 Foto: Michael Tran/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Helt utrolig forvandling: Sådan ser Blac Chyna ud efter at have fjernet fillers og silikone

End ikke et frieri foran tusindvis af mennesker kan redde kærligheden.

Den 37-årige Blac Chyna er nemlig endnu en gang tilbage på datingmarkedet.

Torsdag har den amerikanske kendis delt nyheden om, at hun og kæresten Derrick Milano er gået fra hinanden.

Det sker i en story på Instagram, hvor hun skriver:

"Efter megen bøn og refleksion har Derrick og jeg besluttet at slutte forlovelsen."

Blac Chyna kaldte i 2024 Derrick Milano for sin "sjæleven".
Blac Chyna kaldte i 2024 Derrick Milano for sin "sjæleven".
 Foto: Instagram

"Vi elsker hinanden dybt og er gode venner, men vi tror begge, at Guds vejledning har vist os, at dette er den rette vej for os begge, mens vi hver især fortsætter vores rejse."

Derrick Milano, der friede til Blac Chyna foran en stor menneskemængde under Howard Universitys homecomingfejring i oktober 2024, har delt samme forklaring på sin Instagram-profil.

Blac Chyna, der i privaten går under Angela White, og Derrick Milano begyndte at date i maj 2023 og gjorde deres forhold offentligt i september samme år.

Chyna har tidligere dannet par med Robert Kardashian Jr., som hun deler datteren Dream med.

Sponsoreret indhold