Annonce
HollywoodI går

Efter to år: Stjerneparret Ali Wong og Bill Hader går hver til sit

Komikeren og skuespilleren har efter to år valgt at prioritere deres travle arbejdsskemaer frem for parforholdet, lyder det fra kilder tæt på Ali Wong og Bill Hader
Bill Hader og Ali Wong gik hånd i hånd på løberen i februar sidste år. Nu er det slut.
Bill Hader og Ali Wong gik hånd i hånd på løberen i februar sidste år. Nu er det slut.
 Foto: Starbuck / AFF-USA.com / MEGA
Annonce

LÆS OGSÅ: For første gang: Ali Wong og Bill Hader hånd i hånd på den røde løber

Det er slut mellem komiker Ali Wong og skuespiller Bill Hader.

Efter mere end to års forhold har parret valgt at gå hver til sit, bekræfter en kilde tæt på parret til People.

Bruddet kommer som en overraskelse for mange, da de to komediegiganter først for nylig gjorde deres officielle debut som par på den røde løber. Det skete i februar i år ved de prestigefyldte Directors Guild of America Awards, hvor de strålede side om side foran fotograferne.

Men bag den smilende facade har hverdagen åbenbart været svær at få til at hænge sammen for de to travle Hollywood-stjerner.

Annonce

Årsagen til bruddet er ifølge insidere deres hektiske karrierer, der simpelthen ikke kunne forenes.

- Det var for svært at få forholdet til at fungere med Alis kommende stand-up-turné og Bills forskellige film- og tv-projekter i år, fortæller kilden.

Trods bruddet forsikrer kilder, at der ikke er dårlig stemning mellem de to. Tværtimod er de stadig gode venner, der holder kontakten og støtter hinanden i deres respektive karrierer. De fokuserer nu begge på deres arbejde og deres børn fra tidligere forhold.

Annonce

Ali Wong fortalte under en comedy-turné i maj sidste år, hvordan Bill Hader ringede til hende, kort efter han havde hørt om hendes skilsmisse. Han havde fået hendes nummer af en fælles ven og turde endelig gøre et forsøg.

Bill erklærede angiveligt sin kærlighed og fortalte, at han havde haft en kæmpe crush på hende i årevis - og endda havde fortalt sin bedste ven, at hun var hans drømmepige. Men Ali var ikke umiddelbart klar til at kaste sig ud i noget nyt. Hun jokede om, at hun lige havde betalt for en dating-app og ville have sine penge værd, før hun sagde ja til at blive hans kæreste.

Annonce

Sponsoreret indhold