Hollywood8. maj 2016

Efter 34 år: Sharon smider Ozzy ud

Nu fik Sharon Osbourne nok af Ozzy Osbourne. Utroskab var sidste dråbe.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/26.01958283.jpg
 Foto: All Over

De har kæmpet med meget i årenes løb, men på mærkværdig vis, har det virket til, at intet kunne komme imellem Sharon og Ozzy Osbourne.

Men nu har Sharon altså smidt Ozzy, 67, ud af deres fælles hjem. Det sker efter, at Sharon fandt ud af, at Ozzy angiveligt har været hende utro med en 22 år yngre frisør og stylist Michelle Pugh. Det skriver The Sun.

Sharon fandt ud af det, og smed allerede rocksangeren ud i sidste uge, og han har ikke fået lov at komme hjem siden. Efterfølgende har flere venner tæt på parret frygtet, at han har kastet sig over alkohol og stoffer, da ingen har kunnet få fat i ham. Han har dog kontaktet sine børn og ladet dem vide, at han er tjekket ind på et hotel i Los Angeles.

Osbourne-parrets PR-folk har desuden bekræftet, at Ozzy ikke er I huset - og at der er sendt blomster til 63-årige Sharon Osbourne.

- Sharon gik amok, og anklagede Ozzy for at have en affære. Hun sagde, hun kunne mærke, at der var foregåret noget - og nu har hun beviserne, siger The Suns kilde, og der spekuleres i, at hun har kigget i Ozzys telefon, og han skulle angiveligt have indrømmet at have et nært forhold til Michelle.

Osbourne-parret har været gift I 34 år, og sammen har de Aimee, 33, Kelly, 31, og Jack, 30.

Sponsoreret indhold