Hollywood29. marts 2024

Efter 21 års stilhed: Gene Hackman spottet med konen til middag

Den 94-årige skuespiller overrasker med en sjælden tur på restaurant sammen med sin 32 år yngre kone
Den amerikanske skuespiller Gene Hackman har i den grad aftjent sin værnepligt som skuespiller. I dag er han 94 år og færdig på det hvide lærred.
Den amerikanske skuespiller Gene Hackman har i den grad aftjent sin værnepligt som skuespiller. I dag er han 94 år og færdig på det hvide lærred.
 Foto: Mark J. Terrill/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Vil skilles fra ham

Filmlegenden Gene Hackman, 94, er blevet spottet i et sjældent øjeblik uden for hjemmets fire vægge.

Sammen med sin 32 år yngre hustru, Betsy Arakawa, nød han nemlig en tidlig middag på Pappadeaux Seafood Kitchen i Santa Fe. Og det er faktisk parrets første offentlige optræden sammen i hele 21 år.

Det er dog ikke første gang, at man kan fange ham "på fri fod".

Den Oscar-vindende skuespiller, bedst kendt for sin rolle i "French Connection", holdt sig godt til sin hustru, mens han støttede sig til sin stok. Det er tydeligt, at de 94 år har sat deres præg på ham.

Klædt afslappet i en grå fleecevest og ternede skjorte så Hackman dog ud til at være i godt humør under udflugten.

Parret, der blev gift i 1991, lever et tilbagetrukket liv på deres Santa Fe-ranch.

Hackman, der trak sig tilbage fra skuespilkarrieren i 2004, deler tre voksne børn med sin ekskone Faye Maltese.

Sponsoreret indhold