Hollywood 22. juni 2016

Video: Eddikesur Ronaldo kaster journalists mikrofon i sø

Selv om man er en af verdens bedste fodboldspillere, behøves man (åbenbart) ikke opføre sig ordentlig. I hvert fald valgte en eddikesur Cristiano Ronaldo at nappe en journalists mikrofon og kaste den i en sø… fodboldikonet gad vist ikke svare på spørgsmål. Se videoen af episoden
(Foto: YouTube)

Det kan godt være, at man er en af verdens bedst betale fodboldspillere.

Det kan også godt være, at man er den altoverskyggende stjernespiller, når ens hold går på grønsværen.

Og det kan også godt være, at man dagligt hiver en klækkelig hyre hjem for at brillere med bolden.

Men alt dette er ikke ensbetydende med, at man behøver at opføre sig ordentlig.

I hvert fald valgte Portugals fodboldhelt Cristiano Ronaldo en lidt barnlig tilgang til tingene, da han forleden blev mødt af en spørgelysten journalist under dette års EM.

For i stedet for at svare på spørgsmålet eller takke nej til at svare valgte angriberen en noget anderledes taktik: Nemlig at nappe journalistens mikrofon for herefter at smide den i en sø.

Flot, Ronaldo!

Det vides endnu ikke, præcis hvorfor Ronaldo var så muggen. Måske er han sur, fordi han har brændt fire ud af sine fem sidste straffespark? Måske er han irriteret over ikke at have scoret på nogle af de 36 frispark, han har haft under EM.

Det kan også være, han er træt af, at han forleden blev fanget i en uheldig ”trusse-ups”. Det er nemlig ikke mange dage siden, at der dukkede billeder op, der viste, hvordan Ronaldo hev så hårdt i underhylerne, at han skabte en mandlig udgave af ”camel toe’en”. Mums!

Se episoden med journalisten herunder:

Se billeder af Ronaldo i galleriet herunder:

Cristiano Ronaldo fylder 30

Sponsoreret indhold