Hollywood1. juli 2008

Eddie Murphy: Trækker sig tilbage

Den 47-årige skuespiller gider ikke flere filmroller
"Meet Dave" kan meget vel blive en af Eddie Murphy's sidste film
"Meet Dave" kan meget vel blive en af Eddie Murphy's sidste film
 Foto: All Over

Eddie Murphy, der snart er biografaktuel i USA med filmen "Meet Dave", overvejer meget kraftigt at lægge filmene på hylden til fordel for stand-up.

- Jeg har næsten lavet 50 film og det er ved at være lidt sådan "hvorfor er jeg med i de film", siger 47-årige Murphy - der mener, at han efterhånden har lavet de film, han skulle - til Extra.com.

Eddie Murphy, der især er kendt for sine roller i "Beverly Hills Cop"-filmene fortæller, at da der blev snakket om at lave en fjerde film sagde han fra fordi "filmen ikke var klar til at blive lavet".

Skuespilleren fortæller, at han kun gik med til at indspille den tredje "Beverly Hills Cop"-film, fordi han fik urimeligt mange penge for det.

- De sagde "det her er så meget vi vil betale dig". Jeg sagde "okay, lad os komme i gang! Jeg er ligeglad med om manuskriptet ikke er i orden", afslører Eddie Murphy, der dog tilsyneladende ikke længere vil lade pengene styre sit liv.

Måske får skuespilleren udover komikken også tid til at gøre lidt ved sit kærlighedsliv. Eddie leder i øjeblikket efter en kvinde, som er "ærlig og nogle andre ting". Det gør han oven på bruddet med Tracey Edmonds, som han giftede sig med i januar og blev skilt fra 15 dage senere.

Sponsoreret indhold