Hollywood11. april 2024

Drag-stjernen Katya Zamolodchikova udskyder turné i rørende udmelding: Skal på afvænning

Brian Joseph McCook, der er kendt som dragqueenen Katya Zamolodchikova, ser ingen anden udvej end afvænning, hvis det ikke skal ende med fængsel eller døden, lyder det
 Katya på scenen i Miami i marts 2023, hvor dragduoen Trixie og Katya som altid blandede humor med teatralsk dans.
Katya på scenen i Miami i marts 2023, hvor dragduoen Trixie og Katya som altid blandede humor med teatralsk dans.
 Foto: mpi10/MediaPunch/IPx

LÆS OGSÅ: Verdens ældste dragqueen er død: Darcelle XV blev 92 år

Længere tids misbrug af stoffer og alkohol har fået snart 42-årige Katya Zamolodchikova til at tage konsekvensen.

I en rørende video delt på Instagram, fortæller dragqueenen, der har det borgerlige navn Brian Joseph McCook, at problemet er så stort, at afvænning nu er den eneste løsning, hvis det ikke skal ende med enten en fængsling eller i værste fald døden.

– Der er en talemåde for aktive alkoholikere og stofmisbrugere, der siger, at livet har tre mulige udfald: A) fængsel, B) institutioner C) døden. Desværre finder jeg mig selv ubehageligt, midt og fasttømret i B-lejren lige nu, lyder det fra stjernen.

Udmeldingen kommer som et chok for fans af Katya, der skulle opleve dragqueenen fra "RuPaul's Drag Race" på en turné med kollega og makker Trixie Matell, som nu er udskudt.

– For at gøre det godt for jer i fremtiden, bliver jeg nødt til at gøre noget godt for mig selv lige nu, lyder det fra multikunstneren.

Se Katyas video her:

Katya Zamolodchikova har gennem årene været meget ærlig om sine udfordringer med afhængighed – allerede fra sin tv-debut i "RuPaul's Drag Race" i 2009.

I 2018 gik turen også til et behandlingssted for at få bugt med misbruget.

Sponsoreret indhold