Hollywood9. november 2015

Se videoen: Donald Trump Sia-ficerer parykken

Donald Trumps hår har været hoveperson i en del jokes, og nu tager præsidentkandidaten selv gas på frisuren
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/donald_trump_sia_paryk.jpg
 YouTube

Der findes nærmest ingen grænser for, hvad Donald Trump og i særdeleshed hans hårpragt har været udsat for af memes og vittigheder.

Præsidentkandidaten er kendt for sine gyldne, kraftige lokker, der altid er fejet kækt til siden, så de ligger i en blød bue hen over panden, og det har han altså måttet høre en del for.

Nu tager Donald Trump så til genmæle. I en trailer for det amerikanske underholdningsprogram "Saturday Night Live", reklamerer han nemlig for showet sammen med Sia, der også har fået en del kommentarer om sit hår. I sangerindens tilfælde er det store, fyldige parykker, som dækker det meste af ansigtet og i hvert fald altid stjernens øjne.

Først viser Donald Trump sig med sin normale, berømte frisure, men senere i traileren har præsidentkandidaten byttet signaturhåret ud med sin egen version af den ikoniske Sia-paryk. Naturligvis stadig med pandehåret fejet til den ene side.

Se videoen her:

Få mere nyt fra Hollywood ved at følge os på Facebook:

https://imgix.seoghoer.dk/fb_hllwd_116.png

Sponsoreret indhold