
Donald Trump med absurd udmelding: Takket være mig, er Taylor Swift er ikke hot mere

LÆS OGSÅ: Taylor Swift og Travis Kelce har været forsvundet i månedsvis: Dukker endelig op igen
Der er som altid meget at pakke ud, når den amerikanske præsident, Donald Trump, går til tasterne.
Senest har den 78-årige Trump valgt endnu en gang at skyde med skarpt efter den 35-årige popstjerne Taylor Swift.
Fredag morgen Trump nemlig igen til angreb på popikonet i et opslag på sin sociale platform Truth Social.
– Er der nogen, der har lagt mærke til, at siden jeg sagde “JEG HADER TAYLOR SWIFT”, så er hun ikke længere “lækker”? skriver Trump.

Udtalelsen kommer otte måneder efter, at han første gang gik offentligt i rette med Swift, der sidste efterår støttede Kamala Harris som præsidentkandidat.
Det fik Trump til dengang at udbryde “JEG HADER TAYLOR SWIFT” – ligeledes på Truth Social.
Men det forhindrer ikke Trump i at holde liv i konflikten, som i bund og grund bunder i, at Swift gennem årene har været særdeles kritisk over for både hans politik og person.
Og nu mener Trump altså, at hendes popularitet – og tiltrækningskraft – er dalende.

Taylor selv har ikke kommenteret på Trumps seneste udfald. Hun er nok mere optaget af at hygge med NFL-kæresten Travis Kelce, eller måske pynser hun på at annoncere den længe ventede genindspilning af "Reputation"-albummet, "Rep TV"¨.
Mange Swift-fans spekulerer i, om Taylor mon vil annoncere "Rep TV" eller et spritnyt album, hvis hun vinder en af de mange priser, hun nomineret til ved årets "American Music Awards", der løber af stablen natten til søndag.
