Stort galleri: Dolly Parton bliver 70 år

Foto: All Over Press

Millionerne vælter stadig ind hos den ikoniske countrysangerinde Dolly Parton, der siden 60’erne har fortryllet verden med sine former og sin stemme.

Hun har indspillet nogle af de største hits i musikhistorien med ”Nine to Five” og ”Jolene”. Alligevel husker de fleste kvinder – og nok især mænd – Dolly Parton for hendes gigantiske 90E-bryster, der ser endnu mere ekstreme ud på den kun 155 centimeter høje krop. Indtil for få år siden nægtede den nu 70-årige amerikaner, at hun overhovedet havde fået plastik-kirurgisk hjælp, men med alderen er hun gået til bekendelse.

– Mine bryster er falske, mit hår er falsk, men hvad der er ægte, er min stemme og mit hjerte, fortalte Dolly Parton selv i 2011. 

Jeg er billig

Så meget, at Dolly Parton er blevet en institution og en levende legende med over 100 millioner solgte album og et hav af priser bag sig. En succes, der har skaffet hende en formue på 3½ milliard kroner, blandt andet opbygget på monsterhittet ”I Will Always Love You”, som brystbomben skrev til Whitney Houston, og som igen gav kassen efter hendes død i 2012. Pengene bruger Parton både på velgørenhed og så på at holde Dolly Partons specielle udseende i en alder af 70 år.

– Du ville blive forbavset over, hvor meget det koster at se så billig ud, har hun tidligere fortalt, hvorefter hun fortalte om sin pengemaskine:

– Selvfølgelig udstiller jeg mine fortrin. De er store, men jeg har altid haft dem, skubbet dem op, svinget med dem. Hvorfor ikke lave sjov med det, når jeg har tjent en formue på dem? spurgte sangeren, der i 1996 også havde æren af at lægge navn til det første klonede får i verden, Dolly.

Se det store galleri med Dolly Parton her og læs endnu mere i SE og HØR i morgen: 

Dolly Parton fylder 70

Find din favorit kendis her:

Fra forsiden
Close