Hollywood31. oktober 2018

26-årig gravid realitystjerne blev fundet død: Dødsårsag afsløret og person anholdt

Realitystjernen Lyric McHenry blev fundet død tilbage i august. Nu er dødsårsagen offentliggjort og en person er blevet anholdt i sagen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2018-10-31_kl._07.31.37.png
 Foto: Instagram/Lyric McHenry

Tilbage i august blev den amerikanske realitystjerne Lyric McHenry fundet død i New York-bydelen Bronx.

På det tidspunkt mente man, at hendes død skyldtes en overdosis, og nu viser obduktionsrapporten, at det også var tilfældet.

Det skriver E!Online.

Der blev fundet kokain, heroin og alkohol i blodet på den 26-årige Lyric McHenry, og det var altså den blanding af alkohol og stoffer, der endte med at slå hende ihjel.

Samtidig er en person blevet anholdt og sigtet i sagen om det tragisk dødsfald.

Den 29-årige Alexis Meija-Ramirez blev efter fundet af Lyric McHenry anholdt og sigtet for at have skjult hendes lig og for at have ødelagt bevismateriale. Han er efterfølgende blevet løsladt, men er stadig sigtet i sagen.

Lyric, der altså kun blev 26 år gammel, medvirkede i realityshowet "EJNYC", der kørte i en enkelt sæson tilbage i 2016 på den amerikanske TV-kanal E!.

Artiklen fortsætter efter det sidste billede af Lyric McHenry

Dødsfaldet skete lige efter, at Lyric havde fejret sin 26 års fødselsdag den 13. august. Fødselsdagsfejringen førte McHenry til The Frederick Hotel, Soho Grand Hotel og Dream Hotel i New York, hvor hun fejrede sig selv sammen med familie og venner. Ved den første obduktion af Lyric McHenry viste det sig samtidig, at hun var cirka halvvejs igennem en graviditet.

Sponsoreret indhold