Hollywood1. april 2015

Disse boyband-sangere klarede sig bedre solo

Zayn Malik kan måske klare sig bedre uden de andre drenge fra One Direction
Både Robbie Williams og Justin Timberlake er for alvor blevet succesfulde efter de gik solo
Både Robbie Williams og Justin Timberlake er for alvor blevet succesfulde efter de gik solo
 Foto: All Over Press



I sidste uge brød Zayn Malik med One Direction, men allerede mandag meldte han sig ind i klubben af tidligere boyband-sangere, der er gået solo, med nummeret "I Won't Mind".

Den klub tæller succesfulde sangere som Robbie Williams og Justin Timberlake, der begge har en fortid som boyband-medlemmer, men som i stedet satsede på en solokarriere, hvilket skulle vise sig at blive en større succes.

LÆS OGSÅ: Chok! Zayn Malik forlader One Direction

Justin Timberlake blev i 1995 kendt med bandet N*SYNC, men debuterede i 2002 som soloartist med albummet "Justified", der solgte flere millioner eksemplarer. Sidenhen er det blevet til yderligere to albums og fire grammyer for den danseglade-musiker.

Engelske Robbie Williams blev et hit hos kvindelige fans, da han op igennem starten af 90'erne var med i gruppen Take That. I 1996 var det dog slut, og han sprang ud som soloartist. Det skulle vise sig at være en god idé for Robbie Williams, der har solgt over 57 millioner albums som soloartist.

LÆS OGSÅ: Robbie Williams betalte sig ud af Take That

Et andet Take That-medlem, som også valgte en karriere som solosanger er Gary Barlow. Han hittede især med nummeret " Love Won't Wait" og har efterfølgende været dommer på det engelske X Factor.

Ronan Keating fik i 1999 romantiske sjæle til at sukke over nummeret "When You Say Nothing at All", der var soundtrack til filmen "Notting Hill", og succesen fortsatte for sangeren op igennem 00'erne. Inden da var han forsanger i det irske boyband Boyzone.

LÆS OGSÅ: Se stjernernes vilde forvandling

Men også i Danmark finder man tidligere boyband-medlemmer, der har klaret sig godt som soloartister. Søren Bregendal blev kendt som forsanger i bandet C21, men forsatte alene og udgav i 2007 sit soloalbum, der blev kendt for numrene "Summer Sun" og "Every Breath I Take". Søren Bregendal er også et kendt ansigt fra tv-serien 2900 Happiness og Far til fire-filmene.

Sponsoreret indhold