Hollywood9. november 2015

Robin Williams' enke: Derfor gik jeg i retten

Susan Williams' arvestrid mod skuespillerens tre børn om fordelingen af alt fra cykler, ure og tøj endte i en grim retssag
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/aopd-024226.jpg
 (Foto: All Over Press)

Tragedien synes at fortsætte, efter Robin Williams blev fundet død 11. august sidste år blot 63 år gammel.

Midt i sorgen skulle skuespillerens hjem bodeles, men det førte til enorme uenigheder mellem enken og Williams' tre børn fra to tidligere ægteskaber.

Ifølge Susan Williams måtte hun end ikke beholde parrets bryllupsgaver, fordi de hørte ind under "effekter, som havde mindemæssig værdi for børnene".

- Det var så forkert - jeg blev så vred, at jeg ikke kunne kigge på dokumenterne, fortæller hun nu til magasinet People i sin udlægning, som børnene ikke vil kommentere.

- Børnene ville rydde huset, uden jeg var til stede. Definitionen af mindemæssige effekter er så bred, at der i teorien ikke er nogen grænser, så det omfatter alt, og derfor spurte jeg, om vi kunne finde en fælles løsning, fortæller Williams.

- Børnene blokerede mig simpelthen til sidst, og derfor var jeg tvunget til at gå i retten. Det var det sidste, jeg ønskede, men jeg blev nødt til at forsvare, hvad Robin ønskede.

- Sagen blev meget grim. Jeg blev nødt til at kæmpe for at beholde hans hjemmesko, siger hun.

Efter lang tovtrækkeri endte Williams' enke og hans børn endelig med at fordele skuespillerens effekter mellem sig.

[node:aller-related-content]

- Hver eneste tomme i huset emmede af os, og retssagen var tydeligvis nødvendig, men det var aldrig endt sådan, hvis Robins ønsker var blevet hørt. Dommeren har talt - jeg bliver boende i huset, til den dag jeg dør, og Robin og jeg bliver genforenet.

Ifølge Susan Williams tog den folkekære filmstjerne livet af sig selv, inden det tog livet af ham. Williams var ifølge enken uhelbredeligt syg af Parkinsons, led af angst og depression, og den efterfølgende obduktion viste også, at den Oscar-vindende "Good Will Hunting"-darling havde tegn på demensformen Lewy body, som svækker dømmekraften.

- Hvis han var heldig, havde han tre hårde år tilbage at leve i. Jeg tror, det var hans måde at tage magten, og jeg bebrejder ham ikke det mindste, fortalte hun tidligere i november til ABC News.

Sponsoreret indhold