Hollywood11. oktober 2018

Derfor døde Austin Powers-stjerne

"Mini Me" fra "Austin Powers"filmene døde i april - nu ved vi hvordan
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/austin-powers-verne-troyer-.jpg
 Foto: Mega
Skuespilleren Verne Troyer, der blev kendt for sin rolle som ”Mini Me” i ”Austin Powers”-filmene døde den 21. april i år.
Han blev blot 49 år. Nu har pagesix.com fået fat i obduktionsrapporten for den 81 centimeter høje skuespiller, og retsmedicinerne slår fast, at han tog sit eget liv med alkohol. Troyer drak sig simpelthen ihjel ved at drikke så meget spiritus, at han den 21. april helt bevidst påførte sig selv en dødelig alkoholforgiftning. Skuespilleren havde i årevis kæmpet med depression og et voldsomt alkoholmisbrug. Ved hans død opfordrede Troyers talsmand folk til at passe på hinanden. - I løbet af årene har han kæmpet og vundet, kæmpet og vundet og kæmpet endnu mere, men desværre blev det for meget for ham denne gang. Despression og selvmord er nogle meget alvorlige emner. Du ved aldrig, hvad nogen kæmper med indvendigt. Vær gode mod hinanden. Det er aldrig for sent at række ud og bede om hjælp, sagde talsmanden tilbage i april. I begyndelsen af april blev Verne Troyer tvangsindlagt. Det skete efter en hændelse i skuespillerens hjem.

Ifølge flere medier blev politiet alarmeret og tilkaldt til den 49-årige Verne Troyers hjem, da der var risiko for, at han ville begå selvmord.

Ifølge TMZ var det en af Verne Troyers venner, der ringede til politiet og sagde, at Austin Powers stjernen var ekstremt ophidset, fuld og akut selvmordstruet.

Han blev kørt på hospitalet, hvor han blev indlagt med mistanke om alkoholforgiftning.

Senere blev han tvangsindlagt på en lukket psykiatrisk afdeling, da lægerne vurderede, at var til akut fare for sig selv.

Folkene bag Verne Troyer lagde dengang en opdatering om hans tilstand ud på hans Instagramkonto.

- Vi vil bede jer om at sende en venlig tanke til Verne og have ham med i jeres bønner. Han får den bedst mulige pleje, og lige nu har han brug for hvile. Han sætter stor pris på støtten fra familie, venner og fans verden over. Vi vil her løbende holde jer informeret om hans tilstand, skriver holdet bag skuespilleren, der havder 328.000 følgere på Instagram og over 600.000 abonnenter på sin YouTube-kanal. Men da han blev udskrevet igen, gik der ikke længe, før Verne Troyer gjorde en ende på sit liv. Han blev især kendt for sin rolle i "Austin Powers"-filmene som "Mini-Me", som han fik i 1999 i filmen "Austin Powers: The Spy Who Shagged Me", og han fortsatte succesen, da han tre år senere spillede samme rolle i "Austin Powers in Goldmember" Han har også spillet med i en enkelt "Harry Potter"-film og "Men in Black".

Sponsoreret indhold