Hollywood7. november 2018

Yihaa! Der kommer en ”Breaking Bad”-film

Skaberen af hitserien ”Breaking Bad” bekræfter, at man er i gang med at lave en spillefilm om de methamfetamin-hungrende karakterer i serien
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jesse_og_walter.jpg
 (Foto: Netflix)

”Breaking Bad” vender langt om længe tilbage!

Skaberen af Netflix-hitserien, Vince Gilligan, har således bekræftet, at han er i gang med at lave en to timer lang spillefilm i samme univers.

Det skriver det amerikanske medie Albuquerque Journal.

Det vides endnu ikke, om filmen vil ramme biograflærredet eller i stedet blive vist på en streamingtjeneste som Netflix.

Det er dog kommet frem, at den har fået titlen ”Greenbrier”, der er navnet på en plante i lilje-familien – og så vil filmen også blive optaget i Albuquerque, hvor også ”Breaking Bad” og spinoff-serien ”Better Caul Saul” finder sted.

Det er også uvist, hvordan handlingen i den to timer lange film bliver – og så vides det heller ikke, hvilke velkendte ansigter fra ”Breaking Bad” vi kommer til at se igen.

Noget kunne dog tyde på, at vi kommer til at få et gensyn med Jesse Pinkman.

Ifølge Albuquerque Journal er der blevet frigivet en enkelt linje om handlingen:

'Følger en kidnappet mands flugt og hans rejse mod friheden'.

Noget kunne altså tyde på, at filmens hovedperson er Jesse Pinkman, der som bekendt undslap fangenskab i sidste afsnit af serien, der havde premiere i 2013.

Der er endnu ikke sat premieredato på filmen, men indspilningen begynder allerede i denne måned, og optagelserne forventes færdige til februar.

Sidste afsnit af ”Breaking Bad blev set af 10,3 millioner amerikanere, hvilket gjorde det til det tredje mest sete finaleafsnit på TV nogensinde – kun overgået af finalen af ”The Sopranos” og ”Sex and the City”.

Sponsoreret indhold