Depp anklaget for hustruvold: Nu svarer tidligere kæreste igen

Johnny Depp og Vanessa Paradis dengang de dannede par.

Johnny Depp og Vanessa Paradis dengang de dannede par.

Foto: All Over

Ikke nok med at hun vil skilles, så beskylder Amber Heard også Johnny Depp for at have været voldelig mod hende. Ifølge Amber Heard skulle ’Pirates of the Caribbean’-skuespilleren for nylig have kylet en iPhone i hovedet på hende.

Og Amber Heard påstår også, at hendes mand – som hun nåede at være gift med i 15 måneder – begyndte at være voldelig mod hende allerede tilbage i december.

Selv siger Johnny Depp, at der på ingen måder er hold i påstandene – og nu bliver han bakket op af Vanessa Paradis, som han dannede par med i 14 år.

- Johnny Depp er far til mine to børn. Han er sensitiv, kærlig og en elsket person, og jeg tror med hele mit hjerte, at disse beskyldninger er skandaløse, udtaler Vanessa Paradis ifølge det britiske medie Mirror.

- I alle de år, jeg har kendt Johnny, har han aldrig været fysisk voldelig mod mig, og dette ligner på ingen måder den mand, som jeg boede sammen med i 14 skønne år, udtaler den franske skuespillerinde videre.

Johnny Depp og Vanessa Paradis gik hver til sit i 2012 og nåede at få to børn, Lily-Rose, 17, og Jack, 14.

Amber Heard bekendtgjorde, at hun ville skilles blot tre dage efter, at Johnny Depp havde mistet sin elskede mor, Betty Sue Palmer – og skilsmissen kommer også blot 15 måneder efter, at parret blev gift i romantiske omgivelser på Johnny Depps private ø på Bahamas.

Efterfølgende har hun anklaget Johnny Depp for blandt andet at have kastet en iPhone i hovedet på hende.

En amerikansk dommer har udstedt et midlertidig tilhold, hvilket betyder, at Johnny Depp ikke må nærme sig sin fraseparerede hustru. Tilholdet gælder indtil 17. juni, hvor der igen er høring i sagen.

Se billeder af Johnny Depp og Amber Heard sammen i galleriet herunder:

Johnny Depp og Amber Heard sammen

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close