Hollywood2. juli 2009

Denzel Washington: Fejrer bryllupsdag i Italien

Sidste år fejrede han og fruen noget så sjældent i Hollywood-kredse som sølvbryllup
Denzel og Pauletta Washington slapper af ud for Portofino
Denzel og Pauletta Washington slapper af ud for Portofino
 Foto: All Over

Sol, hav og lyserød champagne ... så kan livet da ikke blive meget bedre.

I Hollywood-kredse er Denzel og Pauletta Washingtons 26 års ægteskab en positiv sjældenhed. Måske er hans "bortførelse" af fruen til Italien for at tilbringe lidt kvalitetstid sammen en af forklaringerne på, at det holder så godt mellem de to.

Dovent plaskende rundt på en luksusyacht i Middelhavet ud for italienske Portofino slappede parret i alle tilfælde totalt af i den forløbne uge. Små, hemmelige kys og intime samtaler var blandt de vildeste aktiviteter, de to mandede sig op til.

Dog blev der også lidt tid til selskab. Parrets 4 børn - John på 24 år, Katia, 22 år, og de 19-årige tvillinger Malcolm og Olivia kom også om bord og nød sol og champagne sammen med mor og far.

- Skuespil er bare en måde at tjene penge på. Familien er hele livet, som Denzel Washington engang har udtrykt det i et interview.


Sponsoreret indhold