Hollywood11. september 2014

Denzel Washington drømmer om Bond-rolle

Den afro-amerikanske skuespiller har erklæret, at han gerne vil castes som den næste James Bond
Selvom Denzel gerne vil spille James Bond, bryder han sig ikke om udtrykket “Black Bond”
Selvom Denzel gerne vil spille James Bond, bryder han sig ikke om udtrykket “Black Bond”
 Foto: All Over Press



Skuespillerne Sean Connery, George Lazenby, Roger Moore, Timothy Dalton, Pierce Brosnan og Daniel Craig har alle trukket i jakkesættet med 9. millimeteren i hånden som agenten James Bond, og nu vil skuespilleren Denzel Washington også have "licens til at dræbe."

Modsat de tidligere Bond-skuespillere er Denzel Washington afroamerikaner, men at det skulle være værd at bemærke, begriber han ikke, fortæller han ifølge USA Today.
I en "Spørg mig om hvad-som-helst"-chat afslørende den dobbelte Oscarvinder sin interesse for agent 007-rollen. En rolle, som han vil få ved hjælp en af fanbaseret PR-strategi.

LÆS OGSÅ: Denzel Washington: Fejrer bryllup i Italien

- Ja, jeg vil gerne spille James Bond! Hvem er det nu, der spiller Bond i øjeblikket ... Nå ja, Daniel Craig. Har de castet en anden som efterfølger endnu? Alle bør tweete "Denzel er James Bond." Send det til producenterne! Vi starter kampagnen i dag," skrev den 59-årige skuespiller til sine fans.

Og Washingtons opfordring fik da også Twitter til at gløde med hashtagget "DenzelsJamesBond".

LÆS OGSÅ: Denzel Washington forladt

I øjeblikket har skuespilleren Idris Elba det varmeste navn til at blive den første James Bond med afroamerikansk baggrund, men ligesom Washington hader Elba også betegnelsen "Black Bond". En betegnelse, som tidligere er blevet brugt i ønsket om en mørk skuespiller i rollen som James Bond.

- Jeg afskyr udtrykket "Black Bond". Jeg forstår det ikke. Vi siger jo ikke "White Bond", men bare "Bond". Jeg hader faktisk det udtryk, den frase er passé, sagde Elba tidligere i år til ITV om Bond-rygtet.

LÆS OGSÅ: James Bond-legende er død

Washington er den første afroamerikaner, der har vundet to Oscar-statuetter. I øjeblikket promoverer han filmen "The Equalizer", der får dansk premiere 25. september.
Den nuværende Bond-skuespiller Daniel Craig har skrevet kontrakt på yderligere to Bond-film, og der er endnu ikke fundet en ny arvtager til kultrollen.

Sponsoreret indhold