Hollywood17. maj 2012

Den største disko-diva er død

63-årige Donna Summer tabte kampen mod kræften
En dame med stil. Donna Summer fotograferet, da hun var allermest hot
En dame med stil. Donna Summer fotograferet, da hun var allermest hot
 Foto: All Over

Hun gav os superhits som "Hot Stuff", "Bad Girls", "Love to Love You Baby" og "She Works Hard For The Money".
Hun var indbegrebet af dunkende disko, svedige natklubber, hoftevrid og højt hår.

Nu er diskodronningen Donna Summer død. Hun gik bort i dag, tordag, hvor hun i en alder af 63 tabte kampen mod kræften.
Ifølge CNN undsendte Donna Summers familie kort efter dødsfaldet en erklæring, hvor de bl.a. skrev:

- Tidligt i morges mistede vi Donna Summer Sudano, en kvinde med mange gaver, den største var hendes tro.

Donna Summer var dronningen af disko tilbage i 1970erne, hvor musikstilen holdt sit indtog. Hun scorede en Grammy fem gange i løbet af karrieren og udgav et væld af albums.

Donna Summer var meget privat om sin kræftsygdom. Hun efterlader sig sin mand, deres to voksne døtre og fire børnebørn.


Sponsoreret indhold