Den nye "GoT"-trailer er fyldt med drager og kampe

Game of Thrones.

Game of Thrones.

Foto: All Over Press

Du kan godt begynde at glæde dig, for der er under en måned til, at den nye sæson af "Game of Thrones" får premiere. 

Den 16. juli er ventetiden nemlig ovre for amerikanerne, og allerede dagen efter er det så danskernes tur til at komme en tur tilbage til Westeros. 

I går aftes afslørede HBO så en ny trailer for den kommende sæson, og den er spækket med spænding.

Her er drager, ravne, ild, våben og nogle af vores yndlingskarakterer, der gør sig klar til kampen.

Vinteren er her for alvor. 

Artiklen fortsætter efter traileren

Traileren giver ikke mange ledetråde til, hvad vi egentlig kan forvente af den nye sæson, men det tyder på, at det bliver vildt. 

Danske Pilou Asbæk, der spiller Euron Greyjoy, lover nemlig, at der kommer meget mere ondskab i den nye sæson.

- De psykopater, jeg er stødt på, har så mange forskellige sider. Så i hver scene, jeg har spillet Euron, har jeg valgt en ny ting, jeg vil vise. I denne scene vil jeg være charmerende. I denne scene vil jeg være en krænker. I denne scene vil jeg slå nogen ihjel, forklarer Asbæk til Empire Magazine, og så fortæller han også, at nogle af de ting, der sker i sæson syv, får Ramsay, der er kendt for at skamfere sine ofre, til at ligne et lille barn. 

Vi glæder os i hvert fald til, at det bliver den 17. juli, så vi kan få lov til at se "Game of Thrones".

Herunder kan du se, hvordan nogle af "Game of Thrones"-stjernerne så ud, før de blev kendte

Game of Thrones-stjernerne: Før de blev kendte

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close