Hollywood2. oktober 2008

Demi Moore: Gravid?

Det ser ud som om skuespilleren gemmer en bule på maven
Det er ikke til at se, at der er 16 års aldersforskel på Demi og ægtemanden Ashton – hun er den ældste af de 2
Det er ikke til at se, at der er 16 års aldersforskel på Demi og ægtemanden Ashton – hun er den ældste af de 2
 Foto: All Over

Den veldrejede stjerne har i den sidste tid lagt sig ud, og ses oftere og oftere i løstsiddende tøj.
Demi, 45, plejer at gå i meget stramt tøj, som fremhæver hendes veltrimmede krop, men med hendes nye stil, virker det som om hun forsøger at skjule noget.

Da den mørke skønhed og hendes mand Ashton Kutcher, 30, spiste en romantisk middag på "Jake Melnick's Corner Tab" i Chicago, bestilte hun en alkoholfri øl til maden, og en uge tidligere lagde flere gæster mærke til, at hun var meget tildækket under visningen af Ashtons nye show, skriver OK! Magazine.

At "Striptease"-stjernen holdt sig til en flaske vand gennem hele aftenen, mens de andre gæster fik serveret champagne, fyrer også op under rygterne om at Demi er gravid igen.

- Ashton var meget opmærksom og omsorgsfuld, og de virkede meget nyforelsket, siger en festdeltager.

Parret blev gift for tre år siden, men har endnu ikke fået nogle børn sammen.
Demi Moore har i forvejen døtrene Rumer, 20, Scout, 17, og Tallulah, 14, fra sit ægteskab med Bruce Willis.

Sponsoreret indhold