Bar røv og stof-eksplosion: De kendte chokerede til det prestigefyldte Met Gala

Foto: All Over

Der var pomp, pragt og masser af prestige over New York mandag aften. Her var de allerstørste stjerner nemlig samlet for at deltage i modeindustriens svar på The Oscars: Den såkaldte Met Gala.

Og når man nu er inviteret til modefest, tropper man selvfølgelig op i sin allerfineste – og ikke mindst mest kreative – kreation.

Og vi kan roligt sige, at flere af stjernerne havde været i det kreative og alternative humør, da de udpegede, hvad de ville bære på den storslåede aften.

Du kan se de vilde outfits i det store galleri nederst i artiklen.

Kendall Jenner havde for eksempel tænkt minimalistisk og troppede op i en gennemsigtig blondesag, der ikke overlod meget til fantasien.

Også sangerinden Beyoncé havde været kreativ. Den 35-årige sangerinde havde således iført sig et rødt og fyldigt outfit, der er svær at beskrive med ord.

Blandt de fremmødte var også Jennifer Lopez, Blake Lively og Ryan Reynolds, Kim Kardashian, Paris Jackson, Reese Witherspoon og Nicki Minaj.

Det er Metropolitan Museum of Art eller 'The Met', der hvert år inviterer til det såkaldte Met Gala, som er en velgørenhedsfest.

Festen afvikles på museet i New York, og her bliver der samlet penge ind til museets Costume Institute (modeafdeling, red.).

Met Gala kaldes modeindustriens Oscar-fest og anses som én af de største og mest kendte modebegivenheder i verden.

Du kan se alle stjernernes kjoler fra dette års Met Gala i det store galleri herunder: 

Rød løber Met Gala 1. maj 2017

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close