Hollywood14. august 2009

David Beckham: Tilbage til Milan

Vender tilbage til vennerne og europæisk topfodbold
David Beckham er glad for at gense tidligere holdkammerat Ronaldinho ... også selv om de er modstandere
David Beckham er glad for at gense tidligere holdkammerat Ronaldinho ... også selv om de er modstandere
 Foto: All Over

David Beckham vil ikke gå glip af VM. Tidligere på ugen fik han sat stolen for døren af Capello, som sagde, at enten kom David tilbage til Europa, eller også kunne kan vinke farvel til sine VM-drømme.

Den er åbenbart feset ind på lystavlen hos den 34-årige fodboldstjerne, for han giver nu sit ord på, at han kommer tilbage til Milan, som han blev lejet ud til I vinter.

David, som har været tilbage hos LA Galaxy, siden lejeaftalen sluttede med Milan, lægger ikke skjul på, hvad han vil.

- Det er simpelt. Jeg vil tilbage til Milan, og Milan har sagt, at de vil være glade for at få mig tilbage. Jeg tror ikke, at der vil blive nogen problemer, og jeg forventer at vende tilbage til Milan, når transfer-vinduet åbner igen til januar, siger David Beckham ifølge Reuters.

Allerede I begyndelsen af det nye år, vil David altså være at finde i Europa, hvor han vil spille sig ind i landsholds-varmen igen.


Sponsoreret indhold