David Beckham: Elsker Tom Cruise

Hvis ikke det var, fordi David Beckham er så meget mand, at han nærmest oser af testosteron, skulle Victoria måske være lidt urolig for, om hendes mand kunne finde på at forlade hende for smækre Tom Cruise.
I en ny bog om fodboldhelten handler et helt kapitel om, hvor fantastisk scientologymanden er. Blandt andet bliver det afsløret, at parrets ene søn, Cruz, er opkaldt efter "Top Gun"-stjernen.
- Jeg må indrømme, at da Victoria og jeg mødte Tom, husker jeg, at jeg vendte mig om og sagde til Victoria: "Cruise er et fantastisk navn, måske vi kunne stave det anderledes?". Sådan bliver han citeret i den kommende bog "The Beckham Experiment".
Ikke nok med, at den hotte fodboldspiller har opkaldt sin søn efter sit store idol, men Tom har også haft en stor indflydelse på Beckhams beslutning om at spille for L.A. Galaxy, og Tom hjalp også familien med at finde en bolig i det solbeskinnede Californien lige ved siden af Tom og Katie Holmes' enorme villa.