Hollywood20. oktober 2009

Daniel Radcliffe: Køber hus til 32 mio. kroner

Harry Potter-stjernen har købt sit eget private Hogwarts i New York
Daniel Radcliffe ejer nu boliger for næste 100 mio. kroner i New York
Daniel Radcliffe ejer nu boliger for næste 100 mio. kroner i New York
 Foto: All Over

Daniel Radcliffe har knaldet 32 mio. kroner af på et byhus i New York.

Harry Potter-stjernen er vild med byen og har i forvejen to næsten lige så dyre boliger her, som han lejer ud. Nyanskaffelsen har noget så sjældent i millionbyen som en stor have med gamle træer. Der er fem soveværelser, seks pejse(!) og fire luksusbadeværelser. Det ligger i kvarteret West Village, som er en meget eftertragtet del af Manhattan.

Faldt pladask for New York

Den 20-årige mangemillionær blev forelsket i New York, da han spillede med i Broadway-stykket "Equus", og boligen, han nu har anskaffet sig, er tænkt som hans permanente bolig, når optagelserne til "Harry Potter and the Deadly Hallows" slutter i England.

Daniel Radcliffe skal medvirke i endnu et Broadway-stykke til vinter. Det hedder "How to Succeed in Business without Trying" - frit oversat: "Hvordan man får succes i forretninger uden at prøve".

En titel, der ikke passer på den driftige unge stjerne, som i de seneste år har haft fuldt knald på karrieren.

Sponsoreret indhold