Hollywood1. september 2009

Cristiano Ronaldo: Tudeprins

Verdens dyreste fodboldspiller afslører nu, at han har let til tårer
Rolig, lille Cristiano, det skal nok gå alt sammen
Rolig, lille Cristiano, det skal nok gå alt sammen
 Foto: All Over

Det kan åbenbart godt være hårdt at hedde Cristiano Ronaldo, spille i en af verdens største klubber og tjene omkring en kvart million kroner - om dagen!

For selv om millionerne ruller ind på kontoen, bliver det aldrig sjovt at tabe.

- Jeg græder nogle gange af ærgrelse, når vi taber, indrømmer portugiseren, der især var hårdt ramt efter maj måneds finale i Champions League, som han tabte med sin daværende klub Manchester United.

- Jeg bryder mig ikke om at tabe, specielt ikke i en Champions League-finale, fortæller Ronaldo, der tilsyneladende har været en tudeprins det meste af sit liv. Ifølge hans søster Elma havde Ronaldo også en hård tid, da han flyttede fra hjemøen Madeira for at spille i storklubben Sporting Lissabon.

- Han var alene i Portugal og græd som regel over telefonen. Vi græd også, for vi savnede ham, siger søsteren.

Sponsoreret indhold