Hollywood26. juni 2015

Courtney Love blev fanget i gidseldrama

I Frankrig ligger taxichaufførene i krig med den omstridte app Uber, og det fik rockstjernen at føle da en taxi kørte lige ind i hende og hendes Uber-lift
https://imgix.seoghoer.dk/media/5c473172a2744197a0043afaa828956b.jpg
 Foto: AOP

Der er mange nye indtryk, når man rejser i et fremmed land. Sangerinden Courtney Love fik virkelig lov at smage på udfordringerne ved at være turist i Frankrig i øjeblikket.

Den 50-årige rockstjerne landede i Paris og skulle fra lufthavnen med kørselsvirksomheden Uber, hvor private chauffører kan bruge deres egne biler som taxier.

Men hvad sangerinden ikke vidste var, at der på nuværende tidspunkt hersker en hektisk konflikt i Frankrig. Taxichauffører kæmper mod Uber-chauffører, da de har bevæget sig ind på taxichaufførernes marked og har gjort mange franske taxichauffører arbejdsløse.

De franske taxichauffører har derfor strejket de seneste par dage, og det er gået udover de mange turister, som er på vej på sommerferie i den franske hovedstad. Strejken har nemlig udviklet sig til en voldsom konflikt.

Courtney Love havde netop sat sig ind i en Uber-vogn, da en taxi blokerede vejen og forårsagede et voldsomt sammenstød. Et vindue gik itu, og den skræmte sangerinde fortæller detaljeret om begivenheden på det sociale medie Twitter, hvor hun beskriver, hvordan hendes chauffør blev taget som gidsel.

[node:aller-related-content]

- Jeg føler mig mere tryg i Bagdad, skriver Courtney Love på sin profil på det sociale medie Twitter og deler et billede af den ødelagte bilrude.

Sangerinden stiller den franske præsident, Francois Hollande, til ansvar, og undrer sig over, hvor det franske politi er under konflikten.

Det lykkedes dog til sidst for Cortney Love at få fat i nogle motorcyklister, som hjalp den franske Uber-chauffør i sikkerhed fra demonstranterne, der ifølge sangerinden kastede sten mod dem.

- Vi kom ud af tumulten efter at have været taget som gidsler. Stor tak til disse to fyre, skriver Courtney Love på Twitter og deler et billede af sine to redningsmænd på billeddelingsmediet Instagram.

Se billedet af den smadrede bil på Twitter her.

Og se Courtney Love og hendes to redningsmænd her.

Sponsoreret indhold